Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 2001 om ændring af Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen (Optagelsesbetingelser m.v.)

 

I Landstingsforordning nr. 2 af 2. maj 1996 om uddannelse af lærere til folkeskolen foretages følgende ændringer:

 

§ 1.

1. § 2, stk. 2-3 affattes således:
"Stk. 2. Ansøgere med anden relevant uddannelse kan optages.
Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om, hvilke ansøgere der skal optages på den centrale læreruddannelse."

2. § 3 affattes således:
"§ 3. Optagelse til den decentrale læreruddannelse er betinget af
1) at ansøgeren har en gymnasial uddannelse eller en uddannelse, der er sammenlignelig hermed,
2) at ansøgeren ikke er fyldt 45 år,
3) at ansøgeren har haft erhvervsarbejde i mindst 5 år,
4) at ansøgeren har forsørgerpligt, der vanskeliggør fraflytning fra hjemstedet, og
5) at ansøgeren har sikret sig ansættelse i studietiden som timelærer i folkeskolen.
Stk. 2. Ansøgere med anden relevant uddannelse kan optages under forudsætning af, at betingelserne i stk. 1, nr. 2-5 er opfyldt.
Stk. 3. Rektor træffer afgørelse om, hvilke ansøgere der skal optages på den decentrale læreruddannelse.
Stk. 4. Rektor kan dispensere fra alderskravet, jf. § 3, stk.1, nr. 2."

3. I § 10 indsættes som stk. 2:
"Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler om uddannelsens struktur og opbygning."

 

§ 2.

Denne Landstingsforordning træder i kraft den 1. juni 2001.




Grønlands Hjemmestyre, den 31. maj 2001




Jonathan Motzfeldt

/

Lise Lennert

 

 


Bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om uddannelse af lærere til folkeskolen